Årsplan, Natur 2025

Som udgangspunkt er vi ude hver dag. Vi vil dog altid justere aktiviteter og ude tid efter børnegruppens alder, interesser og dagsform. Så I kan altså sagtens opleve, at dagens planer og aktiviteter ændres i løbet af dagen. Desuden spiller vejr og årstid selvfølgelig også en rolle.

Januar: Vinter og fugle

Vi starter året stille og roligt ud med et fokus på vinter og fugle. Vi håber på sne, så vi kan komme på kælketur og tage sne med ind. Vi skal lave fuglemad og fodre fugle. Desuden vil vi lave små kikkerter, som vi kan tage med på fugletur i Ådalen. Vi skal på gåtur i mørket med lommelygter. 

Februar: Fastelavn

Vi skal fejre fastelavn, og derfor skal vi på skovtur og finde grene samt materialer til fastelavnsris og fastelavnspynt. Vi klæder os ud og synger sange om fastelavn.           

Marts: Forår

Vi skal ud i nærområdet og lede efter forårstegn. Vi skal plukke vintergækker, tage grene med ind og se, hvordan de springer ud. På gåture i Ådalen og i skoven. 

April: Affald

Vi støtter op omkring den årlige affaldsindsamling i uge 15, så vi skal på en masse gåture for at indsamle skrald. Vi skal være påskekreative og lave gækkebreve. Vi afholder desuden også bedsteforældredag fredag d. 11/4. 

Maj: Skoven og dens træer

Vi skal på skovtur med billeder af forskellige blade, måske kan vi lære at genkende nogle af træerne? "Kram et træ", og vi skal lave vores egne små træer af naturmaterialer. Gemmeleg i skoven og bygge en hule. Så og plante. 

Juni: Sommerfugle

Vi skal på ture og kigge efter sommerfugle. Vi får fat i sommerfuglelarver, som vi følger fra puppe til sommerfugl. Vi skal være kreative og lave vores egne sommerfugle med flotte farver. Plukke hyldeblomster og lave hyldeblomstsaft. 

Juli og august: Sol og sommer

Vi skal på cykelture til fjorden, hvor vi skal soppe og kaste sten i vandet. Finde sten og male dem. Plukke blomster og tørre dem. 

September: Smag på naturen

Vi skal på cykeltur til Meretes have, hvor vi skal smage på forskellige bær og frugter. Desuden skal vi plukke bær, så vi kan lave en lækker marmelade. Udfordre smagssansen og smage på både surt, sødt og salt. 

Oktober: Kribe krable

På tur og finde smådyr i skoven, og undersøge dem med forstørrelsesglas. Samle pinde i skoven og lave insekthoteller. Finde regnorme. 

November: Dyre og dyrespor

Vi skal på jagt i skoven og naturen efter dyrespor og tegn. Måske kan vi finde kogler, som dyrene har spist af, ekskrementer, fjer eller andet. Vi sætter vores egne fodspor på karton. Fange edderkoppespind på karton. 

December: Jul i naturen

Vi skal være kreative og lave julepynt af naturmaterialer, som kan pynte til vores julefest. Julehygge og læse julehistorier. Vi skal finde julemandens hule i skoven.

Lav din egen hjemmeside gratis!