Hvem er vi?

Jeg hedder Dorthe, og jeg er uddannet pædagog med speciale i dagtilbud 0-6 år. Jeg er gift med Thomas og sammen har vi 3 børn: Magnus fra 2002 og tvillingerne Laura og Sofie fra 2005. De 2 yngste bor stadig hjemme. 

Jeg har masser af erfaring med arbejdet med de mindste børn, idet jeg tidligere har arbejdet både som kommunal dagplejer, og som pædagog i en vuggestue. Jeg brænder for arbejdet med de mindste børn, og mener at de nære og hjemlige rammer, som vi kan tilbyde i vores pasningsordning, giver de bedste betingelser for små børns udvikling og trivsel. Jeg har en særlig interesse for naturen, og I vil derfor opleve, at vi er ude så meget som muligt.

Kurser:

2019, ICDP, niveau 1

2021, Diplom modul, Tidlig indsats for børn i udsatte positioner

2020, Grønne Spirer - Den vilde natur ind på legepladsen. 

2023, Første hjælp

Jeg hedder Merete, og jeg har i de sidste 6 år arbejdet med børn i alderen 0-3 år.
Først som privat børnepasser i 4 år, hjemme hos mig selv, og derefter 2 år som pædagogmedhjælper i en vuggestue.

Jeg er gift med Christian og vi har drengene Hector (2016) og Vincent (2021).

Jeg sætter en stor ære i, at være med til at give børnene den bedste start på hverdagen væk fra mor og far. Igennem nærvær og omsorg får vi udviklet en tryg relation som skaber grobund for skønne, lærerige og hyggelige dage i hjemlige omgivelser.
Jeg elsker at være ude i naturen og udforske alt, hvad den byder på, og jeg nyder at tage børnene med.

Kurser:

2023, Grønne Spirer – Krible krable for de mindste

2023, Førstehjælp

2024, Grønne Spirer – Vi bruger naturens materiale i det pædagogiske arbejde

Lav din egen hjemmeside gratis!